Bornholms Valsemølle

Det gælder om at ha det fedt så længe man er her…
Da jeg står ud af bilen, kommer Nils mig i møde. Jeg havde nok forventet en lille, slidt og krumbøjet møller, med en masse mel og kornstøv på tøjet og barkede næver. Men hen mod mig kommer en høj, slank fyr, hvis hænder bærer præg af at kunne håndtere både melsække og finmekanik. ”Velkommen til mikromølleriet Bornholms Valsemølle,” synger det på klingende bornholmsk, en dialekt, jeg lige skal vænne mig til, for at få alle nuancerne med.
Nils er 3. generation på Bornholms Valsemølle A/S. Han har været 30 år i familievirksomheden, der blev startet af hans farfar i 1920. Farfaren havde det ikke fra fremmede. Nils’ oldefar drog rundt på Bornholm som møllebygger og byggede den sidste mølle til sig selv, hvorefter han startede et liv som møller. Det var egentlig ikke fordi Nils havde planer om at fortsætte familietraditionen, han ville gerne noget med skov og træ, og ved siden af passe sin hobby nemlig heste og dressurridning. Det år, hvor Nils fyldte 28, skete der to skelsættende ting i hans liv: Han trådte ind som medejer af familiefirmaet og han byttede noget brænde væk for en saxofon…
I dag fremtræder møllen som en tidstypisk, men moderne arbejdsplads der beskæftiger 8-10 personer. Udtrykket ”mikromølleri” er Nils’ eget. Det skal ses i sammenhæng med de store industrimøller, der overdænger det danske marked med langt overvejende udenlandsk korn i dag. I den sammenhæng er møllen lille, men frem til engang i 1950’erne, har Bornholms Valsemølle forsynet hele Bornholm med lokalt producerede korn- og melprodukter. Der er stadig meget af melet, der ender i de bornholmske husholdninger. Størstedelen bliver dog sendt over Østersøen til det øvrige Danmark, hvor du som kunde hos bl.a. Emmerys og Irma, nyder godt af de ekstremt bagestærke produkter fra Solskinsøen.
Nils har ca. 20 lokale økologiske producenter på Bornholm, som han køber korn af. Hans ry blandt producenterne er entydigt: ”Han er meget konsekvent, når man præsenterer prøver af sin høst for ham. Det skal bare være HELT i orden, han gider ikke arbejde med et dårligt produkt. Samtidig er han også den møller, der ringer til os for at spørge, om vi har set vejrudsigten, og at det er nu, vi skal tage ud at så, fordi regnen kommer i morgen…”, siger en af hans avlere gennem mange år.
Det er bl.a. korntyper som rug, spelt, hvede og Ølandshvede, han har sat dem i gang med at dyrke. Men også en så speciel sort som Durumhvede, som man ellers primært kender fra Norditalien, har fundet vej til møllen. Pga. de mange solskinstimer og det oftest lune og lange efterår, er Bornholm perfekt til at dyrke vårafgrøder, der har klart de bedste bageegenskaber, og Durumhveden har en kvalitet, der sagtens måler sig med den Italienske.
Nils er aldrig hoppet med på stenkværn bølgen. Han respekterer selvsagt de mennesker, der har valgt at arbejde med kornet på den type kværne, men han er ikke sikker på, at de faglige argumenter for at benytte stenkværne altid holder. Som bornholmerfirmaets navn indikerer, formales produkterne på valser. De er bevidst overdimensioneret for at bearbejde råvaren så skånsomt som muligt og for at skåne glutenstrengene, der er så vigtige for bageresultatet i det færdige produkt. Nils er lidt af en nørd, når det gælder det tekniske. Han har et opfindergen gemt i sig, så han tager sig af al udvikling af nye tiltag på maskinsiden. Som regel er det brugte maskiner, der skal bygges om eller tilpasses de lokale forhold.
På vores vej igennem møllen, begynder jeg at forstå koblingen mellem møllerens dagligdag og hans anden passion, nemlig musikken. Der er rytme i hele bygningen. Sigter, valser, centrifuger – alt byder ind med deres egen rytme og animerer til samspil. Når Nils lukker døren til mølleriet efter endt arbejdsdag, er det, ud over familien, saxofonen, der får hans fulde opmærksomhed. I tre forskellige orkestre, får Nils udlevet den musikalske inspiration, han henter i sin dag i møllen. Jazz er den foretrukne stilart…